Hvordan og hvorfor opstod Jysk Solenergi?

 

Jysk Solenergi opstod i forbindelse med et ønske om opsætning af solceller til at dække eget strømforbrug. Vi havde (og har) et stort ønske om selv at gøre noget aktivt for miljøet, og bl.a. være med til at nedsætte vores CO2 udledning. Men en ting var at have de gode holdninger og intentioner og dernæst til at have den gode økonomi i den gode sags tjeneste. Vi fandt ud af, at tilbagebetalingstiden for investeringen i et solcelleanlæg dengang i 2008/9 var 20-30 år eller længere, så rent økonomisk var det uinteressant.  

  

Efter længere tids research lykkedes det os imidlertid at finde en producent af solcellepaneler, der kunne indfri vores ønsker - nemlig solceller af særdeles høj kvalitet og til en pris, der vendte op og ned på vores hidtidige begreber om priser på solceller. Nu snakkede vi pludselig en tilbagebetalingstid på under 10 år, og så var det vældig interessant rent økonomisk. Jeg ved ikke, hvorfor priserne på solcelleanlæg på daværende tidspunkt kunne være så høje, men jeg mener, uden at være skråsikker, at de daværende, iøvrigt ganske få leverandører, faktisk  opretholdt en temmelig høj avance, så det kun var folk, der var helt ‘grønne i hovedet’, der af rene idealistiske årsager ville have et solcelleanlæg, koste det anlæggene nu koste måtte.

  

Vi ville under ingen omstændigheder have mellemhandlere; de er, groft sagt, i reglen blot et mellemled, der fordyrer tingene, og dermed giver anlæggene længere tilbagebetalingstid. Så kunne vi selv stå for importen, købe direkte, så ville vi og kunderne vinde på både kort og lang bane. Så idag handler vi direkte med fabrikkerne, er med til at rådgive og udvikle, og det har vi stor glæde af.  

  

Samtidig skete der en del på det tyske marked, som af logiske grunde var et forbillede, da de havde været igang i længere tid og derfor besad et stort erfaringsgrundlag indenfor solceller og systemer omkring solceller generelt. I Tyskland havde regeringen bestemt, at der skulle kraftig gang i udbygning af solcellestrøm, og nu var det muligt for private at etablere et solcelleanlæg på op til 20 kWp og få deres strømproduktion afregnet med 0,6€ pr. kWh - det svarer til ca. 4,50 kr. pr. kWh, og det skulle gælde i op til 20 år. Så skete der virkeligt noget og især private, med allerede etablerede, mindre anlæg - typisk op til 5 kWp, ville straks udbygge anlæggene til endnu større anlæg, og det kunne de jo gøre op til de 20 kWp. 

En ‘sidegevinst’ for os var, at der så blev pillet en del ‘små’ invertere ned og sat større invertere op, der modsvarede de større anlæg. Disse ‘skrottede’ invertere var typisk 3-4-5 kW invertere, fra eks. Siemens, som bare blev sat på hylderne i massevis hos inverter-leverandørerne. Fine invertere, der var alt fra 6 måder gamle og opefter, men de var bare blevet for små til Tysklands nye solcelleboom, men de passede tilfældigvis lige ind i de lovregler, der var gældende i Danmark - her måtte (må) man ikke sætte mere end 16A på en fase, og det passer med en 3,6 kW inverter. Dem fik vi så fat i til en meget gunstig pris, faktisk mange paller blev det til. Vi opdaterede dem og testede dem alle grundigt, og vi kunne med samvittigheden i orden yde en garanti på 2 år på dem (selv om de rent faktisk var og blev solgt som brugte) - og vi fik derved Danmarks billigste solcelleanlæg på det tidspunkt - inverterne bar en stor del af anlægsprisen på det tidspunkt. Så vi var in business og vi kunne levere anlæg med hidtil usete tilbagebetalingstider.

  

En anden af intentionerne var tillige at gøre solcelleverdenen let forståelig for ‘almindelige’ mennesker, uden at man skulle sætte sig ind i de ret komplicerede begreber og teknikker, der også er i den verden. Hvorfor er et solcellepanel bedre end et andet, når de nu hedder det samme og har (næsten) samme data? Hvorfor vinder et solpanel altid over andre, enslydende modeller i tests? Hvorfor yder en inverter bedre end en anden på samme størrelse, hvilke data er faktisk interessante, hvad med garantier og hvordan er det lige med galvanisk tæring, når man arbejder med forskellige metaller, og som gerne skal holde i en hulens masse år. Hvordan beregnes spænding og strøm og hvordan optimeres et solcelleanlæg? .... Jo, der var nok at sætte sig ind i - og jo større viden, vi besad, jo bedre kunne vi forklare sagernes sammenhænge, gøre forklaringerne mere enkle, og - ikke mindst - kunne vi forstå at købe de bedste sager til den bedste pris derude i den store verden. 


Og for at folk, der købte et solcelleanlæg, skulle få en større glæde, interesse og gennemskuelighed for anlæggenes ydelse, udviklede vi selv en datalogger, hvormed brugerne kunne se deres anlægs strømproduktion på nettet og på smartphonen.Og for at folk, der købte et solcelleanlæg, skulle få en større glæde, interesse og gennemskuelighed for anlæggenes ydelse, udviklede vi selv en datalogger, hvormed brugerne kunne se deres anlægs strømproduktion på nettet og på smartphonen.

Det har iøvrigt vist sig som en god ide med datalogningen, for ud over glade kunder anvendes vores unikke solstrømsdata også af Energinet (se her: http://energinet.dk/Flash/Forside/index.html ) som bla. med vore data kan udregne den samlede elproduktion fra solceller i Danmark her og nu.

 

Starten

Jysk Solenergi kom i gang i 2008 og blev etableret i 2009, og intentionerne var, at sælge kvalitetsprodukter til en lavest mulige pris, og som kunne få rigtig mange op af stolen og dermed selv være med til at gøre noget aktivt for den nødvendige CO2-reduktion. Så kom COP klimakonferencen i København, mange så bl.a. Al Gore’s film om jordklodens ikke særlig gode tilstand, og mange blev i den forbindelse ‘omvendt’, og begyndte at tænke over, hvad de egentlig selv kunne gøre. Det gærede derude, og der var rigtig mange, som ringede og ville vide, hvad det her med solceller nu var for noget.

For at kunne holde priserne helt i bund har vi valgt at have ganske få, gennemprøvede og let forståelige produkter. Salget foregår mest via internettet og vi har en smal organisation og dermed få omkostninger. Vi fører ikke et stort lager, så derfor vil der kunne forekomme leveringstid. Men det ser vi ikke som et større problem, når prisen derved kan holdes meget lav. 

 

Hvad er der egentligt sket?

Der er så sket en del siden fra regerings side, med mange forskellige lovændringer og energiforlig, der har vendt op og ned på den ellers positive udvikling i Danmark. Efter energiforliget i november 2012 (alle partier undtagen Liberal Alliance), hvor nettoordningen med årsafregning forsvandt og blev erstattet af en time-nettoafregning, er der sket en mængde ulogiske ændringer, så ingen idag rigtig forstår reglerne og tør binde an med solceller. Tidligere kunne man se fornuften i at producere strøm om sommeren, lagre det på nettet og hente det ned igen, når du skulle bruge det - og med én årlig strømafregning mod nu ca. 8600 time-afregninger. Alle burde have været glade: staten og elselskaberne fik sig godt betalt, idet al den strøm du som solstrøms-producent lagde ud på elnettet, blev købt af andre brugere til fuld dagspris. Dvs. den strøm, du personligt har investeret i og gratis lagt ud på nettet, blev betalt inklusive alle afgifter, netafgifter osv osv, og endda til en overpris, idet strømmen blev solgt med CO2-afgift pålagt, selv om strømmen var produceret CO2-fri - samt iøvrigt momsen af CO2-afgiften... 
Staten får således ganske uberettiget disse CO2-afgifter den dag i dag på alle de kW-timer, der produceres på danske solcelleanlæg - og i al fremtid! Man må stille spørgsmål om lovmæssigheden her. CO2-afgiften og andre statslige afgifter er iøvrigt nu skjult under betegnelsen 'Elafgift'. Så fremgår det jo heller ikke, at der er forureningsafgift på ikke forurenende energi-produktion - samt en afgift af afgiften forstås.

Efter november 2012 steg nu hedengangne energiminister Lidegaard op på talerstolen og bedyrede, med fuld opbakning af forligspartierne (igen), at det eneste saliggørende for dansk energiudvikling var at anlægge store solcelleparker på større arealer og marker, på helt op til 400 kW pr. anlæg. Det gik hele solcellebranchen så ideligt i gang med, da al anden salg var totalt smadret qva nettoordningens død samt usikker, uforståelig og mangelfuld lovgivning på området. Denne storskala-på-mark-ordning blev brat stoppet i marts 2013, faktisk fra det splitsekund, hvor ærefulde energimisnister Lidegaard endnu en gang bestiger de lovgivendes talerstol og, igen med fuld opbakning fra forligspartierne og med overbevisende ansigtsfolder (det er jo ministeren, der udtaler sig) udspiller et nyt trumfkort, at nu er det mest oplagte, naturlige og intelligente at anlægge store solcelleanlæg på vore store, danske tagflader. Jow øøæh, ... efter en ganske stor portion murren og skumlen (branchen/vi var jo uforvarende taget ved næsen en gang ved at stole på vores højeste myndighed) gik også vi i gang med at se på mulighederne. Alle mand i gang, nye hjemmesider, nye koncepter, aftaler med kommuner og landmænd, afsøgning af markedet for hvem og hvad ville det her? - og da der var ved at komme godt gang i det blev dette også brat stoppet i maj 2013 (inden vi overhovedet havde fået aftaler i land), efter at don Corydon havde prikket energiministeren på skulderen og meddelt, at hvis dette ikke stopper nu, så ville Corydons budget ikke nå sammen i 2020. 

Efter en del flik-flak hen over sommeren 2013 er der stadig mange uafklarede spørgsmål. Institutionerne i kommunerne (som ellers så ud til at kunne drage god nytte af solcelleanlæg, hvis de kunne opnå en stor del af selvforbrug) skal eks. beskattes af deres strømproduktion fra solceller, og alle anlæg skal have etableret et selskab, med ansvarlig bestyrelse, vedtægter, generalforsamlinger osv osv - altså for hvert eneste solcelleanlæg - uanset om anlægget er på 1 kWp eller på 500 kWp ... Så heller ikke her synes hensigten særlig logisk - eller gør den? Under alle omstændigheder er der sat en stopper for den virkelyst, der var hos folk. Tænk sig, at folk derude af egen kraft og lomme investerede et større beløb for at kunne producere deres egen strøm, helt uden hverken statens eller kommunens indgriben eller støtte. Før november 2012, dvs. under den gamle nettoordning, var der ingen statsstøtte på solcelleanlæg... Den strøm, du producerede og ikke fik forbrugt når året var omme, fik du betalt 60 øre pr. kWh for - ikke meget, men så lavede man jo heller ikke anlæggene større end til ens eget forbrug - så ingen spekulation var mulig her. Det er der så kommet siden, statsstøtte altså, men den er stadig hverken godkendt her eller i EU og dermed ikke udbetalt til nogen endnu, så hvis ikke den går igennem, vil afregningsprisen være 60 øre... og det kan der ikke laves rentable solcelleanlæg for.

Vores nu forhenværende energiminister Lidegaard fik en ordentlig næse og irettesættelser for ikke at have forvaltet ministerarbejdet godt nok på bla. solcelleområdet. Det hele er stadig kaos for de få af os i branchen, der måtte være tilbage.

Siden blev Lidegaard naturligt forfremmet til en højere ministerstillng, da han tilsyneladende ikke formåede at styre energi-ministeriet.

 

Hele tiden kommer spørgsmålet og presser på: Vil de danske politikere overhovedet vedvarende energi fra solen? Så længe der ikke hersker en forståelse for, at der ved produktion af vedvarende energi ikke vil komme afgiftskroner i afgiftskassen, så ser det skidt ud for solceller i Danmark. 

 

I 2013 blev Jysk Solenergi omdannet til A/S. 

Jysk Solenergi A/S  •  Savværksvej 5  •  9574 Bælum  •  Tel. 2570 1166  •  post@jysksolenergi.dk